
Et af trekantområdets største og bedste gospelkor synger i den smukke Lyng kirke beliggende tæt ved Lillebælt i det sydlige Fredericia.
Vi er et selvstændigt og selvfinansierende gospelkor, der blev stiftet i Maj 2020, og startede op i September 2020.
Vi er næsten 90 sangglade kormedlemmer.
Vi synger en blanding af rytmiske melodier og gospel.
Det store flerstemmige kor ledes professionelt af den dygtige pianist, sanger og komponist Christian Wandel, som siden 2011 har opbygget og optrådt sammen med korets mange medlemmer (tidligere under Gauerslund Gospelkor).
Selv under Corona nedlukning har den idérige korleder formået at skabe flotte musikalske oplevelser med indspilning af musikvideoer med koret – sammen hver for sig.
Koret optræder jævnligt gennem året til koncerter, gudstjenester, bryllupper, etc.
Koret har fast øvedag mandag.
Adressen er Lyng Kirke, Højmosevej 3, 7000 Fredericia.
Vi mødes i kirkerummet kl. 19-21.
